Det spres en rekke usannheter om fôrtilskuddet Bovaer. Bovaer reduserer metanutslippet fra kua, men medfører ingen endring i sammensetning eller kvalitet på melka.
Harald Volden som er professor i drøvtyggerernæring og - fysiologi og forskningsansvarlig i MetanHUB-prosjektet er krystallklar i Nationen: Å gi ei ku 1,2 gram Bovaer om dagen er ikke farlig hverken for kua, mennekset eller miljøet. Volden understreker at stoffet ikke går over i hverken melka, kjøttet, urinen eller møkka. Bovaer går inn i mikroorganismene i vomma som produserer metan og blokkerer enzymprosessen som gjør at det dannes metan.
Produsenten av Bovaer, det nederlandske selskapet dsm-firmenich, presenterer i en pressemelding gjengitt i Maskinbladet i dag en rekke fakta om Bovaer:
Bovaer er et fodertilskud, der er godkendt og betragtes som sikkert af både britiske og EU's fødevaresikkerhedsmyndigheder samt flere andre. Det reducerer konsekvent metan, en af de mest kraftfulde drivhusgasser, hos køer.
Det indgår i kvægfoder i forholdet 1 gram pr. 20 kg foder. Udviklingen af bovaer startede allerede for 15 år siden. Produktet gør det muligt for landmænd at reducere metanemissioner fra malke- og kødkvægsbesætninger samt andre drøvtyggerbesætninger og dermed begrænse den globale opvarmning.
Forudsat at produktet bruges som anbefalet, metaboliseres bovaer fuldt ud af koen og er derfor ikke til stede i mælk eller kød, så der ikke er eksponering til forbrugere. Det kommer aldrig ind i mælk eller kød og når derfor ikke ud til forbrugerne.
Med de over 150 undersøgelser, der er blevet udført, er bovaer den mest grundigt undersøgte og videnskabeligt dokumenterede løsning på udfordringen med enterisk metanemission til dato.
Bovaer er tilgængeligt til salg i 68 lande, herunder Storbritannien. Det britiske Food Standards Agency samt EFSA har godkendt brugen af produktet baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene eller har negativ påvirkning på deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet.
Myndighederne konkluderede, at produktet er sikkert at bruge, både for dyr såvel som mennesker, og er effektivt til at reducere metanemissioner.
2.png)
Tor Arne Eilertsen innrømmer han er over snittet interessert i jurhelse og var blant de aller første som tok i bruk OCC-måleren i 2008. Noe av årsaken til interessen er kanskje hans bakgrunn som veterinær.
«Indretning og smittebeskyttelse i kælvningsafdelingen» var tittelen på eit innlegg på Kvægkongres 2025 ved chefkonsulent Anja Juul Freudendal og kvægfagdyrlæge Malene Budde, hjå SEGES Innovation.
Planen var å bygge om båsfjøset og skjøte på med et nybygg. Da prisforskjellen viste seg å være overraskende liten var ikke valget om å bygge alt nytt så vanskelig.
Det er mange gode eliteokser nå, men vi velger å trekke fram 12445 NR Storos-P og 12453 NR Vossingen-ET. Disse to oksene er blant de som er hyppigst å se på de nye avlsplanene. Så det er bare å glede seg.
Med aktivitetsmålar tok Ole A Lerfald steget frå bruk av eigen okse til i hovudsak inseminering.
