Bovaer er trygt å bruke

Harald Volden som er professor i drøvtyggerernæring og - fysiologi og forskningsansvarlig i MetanHUB-prosjektet er krystallklar i Nationen: Å gi ei ku 1,2 gram Bovaer om dagen er ikke farlig hverken for kua, mennekset eller miljøet. Volden understreker at stoffet ikke går over i hverken melka, kjøttet, urinen eller møkka. Bovaer går inn i mikroorganismene i vomma som produserer metan og blokkerer enzymprosessen som gjør at det dannes metan.

Produsenten av Bovaer, det nederlandske selskapet dsm-firmenich, presenterer i en pressemelding gjengitt i Maskinbladet i dag en rekke fakta om Bovaer:

Bovaer er et fodertilskud, der er godkendt og betragtes som sikkert af både britiske og EU's fødevaresikkerhedsmyndigheder samt flere andre. Det reducerer konsekvent metan, en af de mest kraftfulde drivhusgasser, hos køer.

Det indgår i kvægfoder i forholdet 1 gram pr. 20 kg foder. Udviklingen af bovaer startede allerede for 15 år siden. Produktet gør det muligt for landmænd at reducere metanemissioner fra malke- og kødkvægsbesætninger samt andre drøvtyggerbesætninger og dermed begrænse den globale opvarmning.

Forudsat at produktet bruges som anbefalet, metaboliseres bovaer fuldt ud af koen og er derfor ikke til stede i mælk eller kød, så der ikke er eksponering til forbrugere. Det kommer aldrig ind i mælk eller kød og når derfor ikke ud til forbrugerne.

Med de over 150 undersøgelser, der er blevet udført, er bovaer den mest grundigt undersøgte og videnskabeligt dokumenterede løsning på udfordringen med enterisk metanemission til dato.

Bovaer er tilgængeligt til salg i 68 lande, herunder Storbritannien. Det britiske Food Standards Agency samt EFSA har godkendt brugen af produktet baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene eller har negativ påvirkning på deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet.

Myndighederne konkluderede, at produktet er sikkert at bruge, både for dyr såvel som mennesker, og er effektivt til at reducere metanemissioner.

Siste nytt

Metansensor i båsfjøs på Vestlandet

En av målsettingene til MetanHUB er å teste doseringsløsninger for ulike metanreduserende fôrvarer, og å dokumentere hvilke reduksjonseffekter som kan oppnås under norske forhold.

Ta vare på grassurfôret – med ensileringsmiddel

Resultater fra melkekuforsøkene i prosjektet med kortnavn «Engprot» har vist at bruk av maursyrebasert ensileringsmiddel øker produksjon av melkeprotein og kan redusere nitrogenutslipp fra norske melkekyr sammenlignet med å ikke bruke ensileringsmiddel

Godt grovfôr er mulig også lengst mot nord

Verdens nordligste grovfôrkamp som ble arrangert sesongen 2024 viser at det mulig å få til både høge avlinger og god kvalitet i nord.

Har det vorte enklare å bygge nye fjøs til mellom 20 og 30 kyr?

I Tine registrerer vi auka interesse for å bygge lausdriftsfjøs, særleg i dei områda der driftseiningane er minst. Har vilkåra for bruksutbygging endra seg dei siste åra?

Fersk fjellbonde planlegger nytt fjøs

Ivar Vasli overtok hjemgården i Storlidalen i juli i fjor. Nå er han i full gang med planlegging av nytt kufjøs ved siden av det gamle båsfjøset.