Bovaer er trygt å bruke

Harald Volden som er professor i drøvtyggerernæring og - fysiologi og forskningsansvarlig i MetanHUB-prosjektet er krystallklar i Nationen: Å gi ei ku 1,2 gram Bovaer om dagen er ikke farlig hverken for kua, mennekset eller miljøet. Volden understreker at stoffet ikke går over i hverken melka, kjøttet, urinen eller møkka. Bovaer går inn i mikroorganismene i vomma som produserer metan og blokkerer enzymprosessen som gjør at det dannes metan.

Produsenten av Bovaer, det nederlandske selskapet dsm-firmenich, presenterer i en pressemelding gjengitt i Maskinbladet i dag en rekke fakta om Bovaer:

Bovaer er et fodertilskud, der er godkendt og betragtes som sikkert af både britiske og EU's fødevaresikkerhedsmyndigheder samt flere andre. Det reducerer konsekvent metan, en af de mest kraftfulde drivhusgasser, hos køer.

Det indgår i kvægfoder i forholdet 1 gram pr. 20 kg foder. Udviklingen af bovaer startede allerede for 15 år siden. Produktet gør det muligt for landmænd at reducere metanemissioner fra malke- og kødkvægsbesætninger samt andre drøvtyggerbesætninger og dermed begrænse den globale opvarmning.

Forudsat at produktet bruges som anbefalet, metaboliseres bovaer fuldt ud af koen og er derfor ikke til stede i mælk eller kød, så der ikke er eksponering til forbrugere. Det kommer aldrig ind i mælk eller kød og når derfor ikke ud til forbrugerne.

Med de over 150 undersøgelser, der er blevet udført, er bovaer den mest grundigt undersøgte og videnskabeligt dokumenterede løsning på udfordringen med enterisk metanemission til dato.

Bovaer er tilgængeligt til salg i 68 lande, herunder Storbritannien. Det britiske Food Standards Agency samt EFSA har godkendt brugen af produktet baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene eller har negativ påvirkning på deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet.

Myndighederne konkluderede, at produktet er sikkert at bruge, både for dyr såvel som mennesker, og er effektivt til at reducere metanemissioner.

Siste nytt

Melk og øko-okser

Få i Norge fôrer opp økologiske okser, men det finnes noen som gjør det med gode erfaringer. En av dem er Snorre Kaldahl Fævelen i Namsos.

Økonomisk gevinst av økt fôreffektivitet

Økt fôreffektivitet kan gi en økonomisk gevinst i mjølkeproduksjonen. Med grunnlag i registreringer av individuelt fôropptak, ytelse og vektutvikling i 14 mjølkekubesetninger de fire siste årene har Geno sett nærmere på den potensielle økonomiske gevinsten ved ulike nivåer av fôreffektivitet.

Todelt kuflokk et resultat av struktur og marked

Kuflokken er fysisk delt i to grupper, der ene delen er i høglaktasjon, mens den andre gruppa er i senlaktasjonen og nærmer seg avsining.Kuflokken er fysisk delt i to grupper, der ene delen er i høglaktasjon, mens den andre gruppa er i senlaktasjonen og nærmer seg avsining.

Avlsrådgiver med langt framskreden kugalskap

Jorunn Heggheim har vært opptatt av storfeavl siden hun var en neve stor. Når hun gir seg som avlsrådgiver til sommeren kan hun se tilbake på litt av en utvikling i storfeavlen.

27 000 leser Buskap

Offisielle lesertall fra Kantar Media forteller at 27 000 leser en utgave av Buskap.